Digital markedsføring for selvstændige

Få inspiration til, hvordan du får det optimale ud af din markedsføring som ny eller etableret selvstændig. En fra Danmarks førende virksomheder på området viser dig en række digitale markedsføringsdiscipliner, du kan omsætte til handling.

I dette temamøde bliver du ført gennem de vigtigste og mest brugbare markedsføringsgreb, du som selvstændig kan bruge i din hverdag – uden at det stjæler al din tid.

Mød Carina Due, der er branding- og marketingspecialist samt indehaver af bureauet BrandSome. 

Hun underviser i, hvordan du får styr på de vigtigste dele af din markedsføring på Instagram, Facebook og TikTok – og hvordan du slipper for alt det, der ikke giver mening at bruge tid på.

Carina viser dig de lavthængende frugter, der faktisk rykker noget, og giver dig overblik over, hvordan du bruger din energi smartest, så du kan fokusere på det, du egentlig helst vil: at passe din forretning.

Hun tager markedsføringsbranchens mange begreber og gør dem til noget, du rent faktisk kan bruge. Du går derfra med klarhed, konkrete værktøjer og et realistisk billede af, hvad der virker – og hvad du roligt kan lade være med.

Om temamødet:

Tidspunkt for temamødet

Online temamødet afholdes fra kl. 14:00 - 17:00

Hvem kan deltage?

Alle medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse. Temamødet er dog primært henvendt til selvstændige. 

Hvem er underviseren?
imageModule-image

Carina Due er branding- og marketingspecialist samt indehaver af bureauet BrandSome. Her hjælper hun alt fra startups til store brands med at vækste deres virksomhed gennem digitale kanaler.

Siden 2016 har hun arbejdet med flere end 600 forskellige kunder, herunder personlige brands som Sara Blædel og Emil Midé Erichsen samt virksomheder som Anthon Berg, Mastiff og Københavns Kommune.

Carina er en passioneret formidler, og er vild med at dele ud af sin viden og indsigt i det uudnyttet vækstpotentiale, der ligger og venter igennem sociale medier.

Tilmelding

Du skal logge ind med MitID for at tilmelde dig. 

Har problem med at tilmelde dig? Ring til os på tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilmeldt. 

Samtykke ved tilmelding

Når du klikker på ”Tilmeld”, giver du samtidig dit samtykke til, at Din Sundhedsfaglige A-kasse må udlevere dit navn til ekstern underviser til brug for udarbejdelse af deltageroversigt i forbindelse med din deltagelse i temamødet.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os. Læs mere om dine rettigheder som registreret efter databeskyttelsesforordningen.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66. 

Mere til dig, der er selvstændig

0 / 0