Brug LinkedIn i din jobsøgning
Har du en profil på LinkedIn, men du ved ikke helt, hvordan du skal bruge den til at komme tættere på dit næste job? Eller er du gået i gang med at bruge LinkedIn i din jobsøgning og synes ikke helt, at du får nok ud af det? Så deltag i temamødet og få inspiration til, hvordan du kan bruge LinkedIn mere aktivt i din jobsøgning.
LinkedIn er verdens største professionelle sociale medie med over 1,2 milliarder brugere. I Danmark er vi også godt med, da cirka 3,8 millioner danskere har oprettet personlige profiler. LinkedIn anvendes blandt andet til at netværke, vidensdele, søge job og rekruttere, også inden for den sundhedsfaglige sektor.
Tilmeld dig dette online temamøde, og bliv klogere på, hvordan du aktivt og målrettet bruger LinkedIn i din jobsøgning.
Vi kommer blandt andet ind på:
- Din jobsøgningsstrategi: Hvad vil du opnå og være kendt for på LinkedIn?
- Sådan bruger du jobsektionen på LinkedIn.
- Sådan aktiverer du #opentowork-funktionen.
- Sådan kan du bruge AI i din jobsøgning.
- Sådan øger du din synlighed via likes og kommentarer.
- Sådan er du synlig via egne opslag, herunder eksempel på opslag, der kan aktivere dit netværk til at hjælpe med at sprede budskabet om at du er jobsøgende.
- Sådan udvider du dit netværk med relevante personer.
VIGTIGT:
Dette temamøde handler om, hvordan du bruger LinkedIn aktivt og målrettet til jobsøgning.
Går dit behov ud på at få opdateret din profil, så den fremstår professionel og søgbar, anbefaler vi, at du deltager i det temamøde, der handler om opdatering af profilen.
Søg i så fald efter "Få en skarp profil på LinkedIn" i oversigten over temamøder for mere information og datoer.
Om temamødet
Tidspunkt for temamødet
Online temamødet afholdes fra kl. 09:30 - 12:00
Dit udbytte af temamødet
- Du får inspiration til, hvordan du kan blive mere målrettet i din jobsøgning på LinkedIn.
- Du får indsigt i, hvordan du søger efter jobs på LinkedIn og opretter jobagenter, der kan holde øje med muligheder for dig.
- Du får inspiration til, hvordan du kan bruge AI til eksempelvis at analysere dine erfaringer i forhold til kravene i et bestemt job, udarbejde forslag til ansøgninger og lave spørgsmål til brug i samtaler.
- Du får inspiration til, hvordan du kan øge din synlighed over for dit netværk og derigennem udstille din faglighed over for potentielle arbejdsgivere.
- Du får viden om, hvordan du får et bedre og mere relevant netværk, der kan holde øje med jobmæssige muligheder for dig.
Forberedelse før temamødet
Har du endnu ikke LinkedIn-profil, beder vi dig oprette en profil, inden temamødet starter. Se, hvordan du opretter en profil i 'Guide til LinkedIn'
Du kan med fordel også deltage i online temamødet 'Få en skarp profil på LinkedIn', inden du deltager i dette temamøde.
Hvem kan deltage?
Alle medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Hvem er underviser?
Eva Sachse er LinkedIn-ekspert og medstifter af Social Selling Company. Hun har en stor viden og praktisk erfaring med LinkedIn og skabelse af indhold. Eva brænder for at hjælpe individer, organisationer og virksomheder med at udstille deres ekspertise og faglighed på LinkedIn.
Leif Carlsen er LinkedIn-ekspert og medskifter af Social Selling Company. Han hjælper organisationer, virksomheder og individer med at bruge LinkedIn mere effektivt. Han er en passioneret foredragsholder og formidler af LinkedIn budskaber, uanset om det drejer sig om facilitering af kurser, workshops eller 1-1 sparring.
Online temamøde
Vi afholder online temamøder på den digitale mødeplatform Teams.
Du vil i forbindelse med tilmelding modtage en bekræftelse samt link til mødet i Indbakken på Mit DSA. Her er også en guide til, hvordan du logger på mødet.
Vi opfordrer dig til at have dit kamera tændt under mødet.
Vi har ikke mulighed for at optage mødet. Til gengæld gentager vi langt de fleste af vores temamøder flere gange om året, så hold øje med nye datoer her på siden.
Tilmelding
Du skal logge ind med MitID for at tilmelde dig.
Har problem med at tilmelde dig? Ring til os på tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.
Samtykke
Når du tilmelder dig, giver du samtidig dit samtykke til, at Din Sundhedsfaglige A-kasse må udlevere dit navn til ekstern underviser til brug for udarbejdelse af deltageroversigt i forbindelse med din deltagelse i temamødet.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os. Læs mere om dine rettigheder som registreret efter databeskyttelsesforordningen.
Ved afbud
Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66.