
Sparringssamtale om LinkedIn
Vi hjælper dig med at få det optimale ud af din LinkedIn-profil. Book en gratis sparringssamtale.
LinkedIn bliver flittigt brugt til både rekruttering og vidensdeling, og det er et fantastisk værktøj til at skabe og styrke professionelle netværksrelationer - uanset om du er aktivt jobsøgende eller ej.
Din profil er fundamentet, og det er vigtigt, den spiller max uanset, hvad du vil bruge LinkedIn til.
I denne individuelle sparringssamtale gennemgår vi din LinkedInprofil med fokus på indhold og synlighed, så den giver et godt indtryk af dig, dine erfaringer og kompetencer.
Du kan fx få hjælp til:
- Hvordan du gør din profil professionel, appellerende og søgbar.
- Hvordan du udvider og plejer dit netværk på LinkedIn.
- Tips og tricks til at begå dig på LinkedIn.
Læs mere om samtalen herunder:
Hvem kan booke en sparringssamtale?
Samtalen er kun for medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Mødet er både for dig som er helt ny på LinkedIn, eller dig som har en profil i forvejen, der trænger til at blive opdateret.
Forberedelse inden samtalen
Som forberedelse til vores samtale skal du have oprettet en LinkedIn-profil, som du har udfyldt med data om dig, dit CV og arbejdsliv.
I afsnittet om dig, skal du gøre dig overvejelser om hvem du er og hvad du gerne vil være kendt for på din LinkedIn-profil.
Er du i tvivl om, hvordan du gør? Læs vores guide til LinkedIn
Hvem taler du med til samtalen?
Vores sundhedsfaglige karrierekonsulent Majken Blaabjerg Romm. Majken har tidligere arbejdet med LinkedIn som professionelt rekrutteringsværktøj. Se hendes profil på LinkedIn.
Praktisk om sparringssamtalen
Samtalen er gratis (for medlemmer) og foregår over telefonen. Den varer op til 45 min.
Sparring på din LinkedIn profil består af 1 enkeltstående samtale. Afbud meldes senest 24 timer før.