Et studiejob er guld værd, når du studerer. Det kan nemlig være indgangen til det første job eller give god erfaring, som du kan tilføje til dit CV.
Derfor er det en stor gave, du kan give en medstuderende, hvis du giver dit studiejob videre.
Vi har 5000 sundhedsfaglige studiemedlemmer, som alle vil blive glade for et studierelevant job.
![]() |
Sådan gør du, hvis du afslutter dit studiejob og vil give det videre:
Step 1:
Snak med din chef eller arbejdsgiver
Start med at høre din nuværende eller tidligere chef, om de mangler en afløser til din stilling. Hør derefter, om det er okay, du tager kontakt til os, så vi kan dele jobopslaget med vores 5000 studiemedlemmer.
Har din arbejdsgiver spørgsmål, som du ikke kan svare på, må du endelig henvise dem til os.
Step 2:
Udfyld og send formularen
Gå til denne side og udfyld en rekrutteringsanmodning - gerne sammen med din arbejdsgiver. Du kan også sende et link til siden og få din arbejdsgiver til selv at udfylde.
Skriv gerne under jobbeskrivelsen, at det drejer sig om et studiejob.
Step 3:
Vi overtager den herfra
Nu behøver du ikke gøre mere. Når vi har behandlet anmodningen, lægger vi jobopslaget ind på Din Sundhedsfaglige Jobportal, og vi sørger for at dele det med vores studiemedlemmer.
Som tak for din hjælp, donerer vi samtidig 100 kr. til Dansk Røde Kors.