Du skal opfylde 2 krav for at komme i betragtning som trainee:

  1. Du skal have et fagligt medlemskab hos enten Dansk Sygeplejeråd (DSR), Radiograf Rådet, Danske Fysioterapeuter eller Ergoterapeutforeningen.
  2. Du er dimitteret inden for de sidste 2 år.

Sådan bliver du trainee

Du laver en aftale med en arbejdsplads om en virksomhedspraktik, job med løntilskud, jobrotationsvikariat eller en anden form for jobrettet tilskudsordning.

Du kan være i virksomhedspraktik i op til 8 uger, hvis du endnu ikke har arbejdet inden for dit fagområde. Har du arbejdet inden for dit fagområde efter endt uddannelse, kan du være i virksomhedspraktik i op til 4 uger. 

Arbejdsgiveren skal udfylde og sende to elektroniske blanketter til din kommune, før du starter og får godkendt dit Traineeforløb. Arbejdsgiver kan læs mere om, hvor man finder blanketterne her.

Når du har fået en aftale om en jobrettet tilskudsordning, skal du informere din fagforening. Er du dog medlem af DSR, skal du informere os i stedet for (din a-kasse). Det gør du ved at sende en mail til:

Bor du vest for Storebælt?
Skriv til Karrierekonsulent Gitte Korsholm Jørgensen

Bor du øst for Storebælt?
Skriv til Karrierekonsulent Maj-Britt Riget

Kombinere dit traineeforløb med fagligt opkvalificerende kurser

Du har også mulighed for at kombinere dit traineeforløb med fagligt opkvalificerende kurser. Du kan selv finde det kursus, du gerne vil deltage i. Du kan også spørge arbejdsgiveren eller din faglige organisation, hvilke kurser der kan være relevante for dig. Når du har fundet de relevante kurser, sender du følgende informationer til din fagforening:

  • Kursusnavn
  • Start- og slutdato for kurset
  • Ugentligt timetal for kurset
  • Uddannelsesstedets navn og adresse
  • Uddannelsesstedets CVR-nr.
  • Kontaktperson for uddannelsesstedet

Læs om Mais erfaringer med traineeordningen

Transport

Du har ret til befordringsgodtgørelse for transport i forbindelse med aktiviteter, der er en del af din jobplan. Læs mere om, hvordan du søger befordringsgodtgørelse.

Vil du vide mere om Traineeordningen?

Ønsker du at vide mere om ordningen, eller hvordan du skal gribe det an at kontakte en mulig arbejdsgiver, så hold dig endelig ikke tilbage med at spørge os.

Du kan kontakte følgende karrierekonsulenter, hvis du har spørgsmål til traineeordningen:

Karrierekonsulent og fysioterapeut
Mads Uldum Roesgaard
Tlf.: 46 95 32 58

Karrierekonsulent og sygeplejerske
Gitte Korsholm Jørgensen
Tlf.: 46 95 32 57

Karrierekonsulent og sygeplejerske
Maj-Britt Riget
Tlf.: 46 95 31 15

Videoguide: Sådan finder og udfylder du dit dagpengekort 

Har du haft indtægter eller andet (fx ferie, barsel, frivilligt ulønnet arbejde eller sygdom), skal du huske at oplyse det på dagpengekortet. Det kan nemlig have betydning for udbetalingen af dine dagpenge.

Du skal have mindst 14,8 timer til udbetaling som fuldtidsforsikret og 12 timer som deltidsforsikret, når evt. ferie, arbejde og andet er fratrukket. Ellers får du ikke udbetalt dagpenge i den pågældende måned.

Deadline: Du kan senest udfylde og indsende dit dagpengekort 1 måned og 10 dage efter periodens udløb – ellers vil ydelsen gå tabt for den pågældende måned.

Læs desuden mere om dine forpligtigelser som ledig, hvis du vil have udbetalt dagpenge.

Det første dagpengekort som nyuddannet

Du skal udfylde dagpengekortet for hele den måned, du søger dagpenge i. Det betyder, at hvis du fx bliver færdiguddannet 15. juni og vil søge om dagpenge for resten af juni måned, skal du udfylde dagpengekortet for hele juni måned. 

Har du haft studiejob eller andet betalt arbejde fx 4. og 8. juni, skal dette også skrives på dagpengekortet - og det er uanset, om arbejdet har været i hverdagen eller weekenden. Dagpengene skal nemlig altid opgøres for en hel måned - og arbejde i måneden kan have betydning for, hvor meget du kan få udbetalt, også selvom det ligger før du blev ledig.

Kortet kan udfyldes fra den 5. sidste hverdag i den måned, du bliver færdiguddannet (eller søger dagpenge i). Du skal herefter i hver måned, du er ledig, udfylde et dagpengekort.

Bliver du fx færdiguddannet midt i juni, kan du udfylde dit første dagpengekort fra 24. juni. Næste gang du kan udfylde dit dagpengekort er så den 5. sidste hverdag i juli måned. Er du tilmeldt vores SMS- og mailservice, får du en notifikation, når du kan udfylde dit dagpengekort. 

Har du ret til dagpenge med forsørgerpligt, skal du også oplyse om dette på det første dagpengekort, du indsender.